http://www.franck-frederiksen.dk/Baggrund/phase_leftimage.gif

http://www.franck-frederiksen.dk/Baggrund/phase_bluelines.gif http://www.franck-frederiksen.dk/Baggrund/spacer.gif

http://www.franck-frederiksen.dk/Baggrund/spacer.gif

Om os | Simone | Emilie | Ann | Peter | Kæledyr | Familietræet | Seline | Links | Kontakt os

http://www.franck-frederiksen.dk/Baggrund/spacer.gif

Familien Frederiksen:
Simone, Emilie, Ann & Peter

 

Her kan du læse om os - 'Familien Frederiksen'.
Hvad vi arbejder med, hvilke hobbyer vi har, vores kæledyr, ferier, resten af den 'pukkelryggede familie' og meget andet.

http://www.franck-frederiksen.dk/Baggrund/spacer.gif

Sidste nyt

19. april 2015:
I går blev Simone konfirmeret i Birkerød Kirke. Vejret var med os og det var en dejlig dag for alle der var med.

Vi var mange i kirken, hvor vi overværede Simones og de øvrige 11 unges konfirmation, og præsten holdt en rigtig god tale for konfirmanderne.

Til selve konfirmationshandlingen havde hver enkelt konfirmand valgt et tekststykke blandt ca. 100, som præsten havde givet dem. Simone valgte dette:

Om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, så er jeg intet.
(1. kor. 13,2)

Fra kirken gik turen til Fredensborg Golf Club, hvor vi sammen med familie og venner fejrede Simone i skønne omgivelser. Det var en rigtig hyggelig fest med sang og taler - Emilie holdt også en tale til sin søster - og vi fik noget virkelig god mad.

Tak til alle der var med til at gøre denne dag så god og mindeværdig.

Den smukke konfirmand


Tidligere nyheder
19. marts 2015:
Simones konfirmation er nu lige om hjørnet - den 18. april!
Kjole og sko er der styr på, så nu mangler vi bare gæsterne.

Som lovet i invitationen kan du finde hendes ønskeliste her på siden.

Til de heldige, der har fået invitation til kirken (der er skarp begrænsning på antal kirkegæster pr. konfirmand!) en opfordring om at komme i god tid, da der kun er reserveret nogle få pladser til den nærmeste familie, resten er først-til-mølle!

Vi glæder os til at jer til en forhåbentlig dejlig dag med Simone i centrum.
31. august 2014:
Så blev det tid til en længe tiltrængt opdatering her på siden.

Den 5. april flyttede vi ind i vores dejlige nye hus. Man hører at det først er 3. gang man bygger, at man 'rammer plet', men jeg tror faktisk det er lykkedes os at få 'bulls eye' i første forsøg! Der er godt nok også blevet brugt mange timer på at tegne grundplanen i en hel del versioner - tydeligvis en god investering.

Anns 50 års fødselsdag er vel overstået med åbent hus for familie og venner, hvor vi jo også fik chancen for at vise vores nye hus frem. Tak til alle for at gøre det til en dejlig dag.

Det er efterhånden kun småting på selve huset der udestår, og med efteråret i anmarch går vores tanker mere i retning af haven, hvor vi skal have tilplantet bedet ved indkørslen og op langs huset samt sat hæk ud mod vejen og ind til naboen Lise, som vi købte grunden af. Vi gruer lidt for at skulle plante ca. 60 m hæk, men der er jo ingen vej udenom. Så må vi bare nyde, at der går en del år før vi skal i gang med hækkeklipperen.

21. marts 2008:
Lørdag den 8. marts blev anden udgave af 'Den Jensenske fætter-/kusine-fest' holdt her i Kokkedal. Du kan læse om den samt se billeder her. Vi var 19 personer, heraf 14 fætre & kusiner samt faster/moster Kisser. En pæn fremgang i forhold til første udgave der blev holdt hos Christian

8. september 2007:
Simone er startet i 1. klasse og er godt i gang med at lære at læse. Det er spændende, og vi øver hver dag. Hun er også startet til gymnastik igen. I år på et hold der træner 2x2 timer hver uge. Det er lidt meget, så vi håber det kan lade sig gøre uden at gå ud over lektierne, for de kommer jo i første række.

Ann har fået nyt job pr. 1. september hos Leif Hansen Rådgivende Ingeniører i Ballerup. Det er et noget større firma end Bascon, hvor hun kommer fra, så der er gode muligheder for større og mere udfordrende projekter.

Der er også nyt på Peters side.

28. marts 2007:
Peter har fået nyt arbejde i Forca - han starter efter påsken. Forhåbentlig er det venstre knæ til den tid kommet sig helt over kikkertoperationen fra den 31. januar.

16. november 2006:
Ann er pr. 1. november startet i nyt job som rådgivende ingeniør i firmaet Bascon. Dermed er et længe næret ønske om at prøve den del af branchen blevet indfriet.

22. juli 2006:
Opus bliver vores nye hund!
Vi har været i Fredensborg i dag - se Opus' side!

16. juli 2006:
Simones side er lavet helt om. Se ny tekst og billeder fra Jylland!

11. juli 2006:
En del er sket siden sidst.

  • Den største og samtidig sørgelige nyhed er, at Kevin ikke er mere. Du kan læse mere på Kevins side.
  • Vi har været i Fredensborg for at se på en ny Shelti hvalp. Du også se billeder af hvad vi håber bliver vores næste hund!
  • Ann & Peter var i Island i påsken. Sikken en flot natur! Billeder kommer snart.
  • Simone startede den 1. maj i SFO og hun glæder sig MEGET til at starte i 0. klasse på Egedalsskolen den 14. august.

12. august 2005:
Der er nyt på Simones side!

30. april 2005:
Så er Peters eksamensbevis endelig dukket op. Tre måneders venten er slut og nu er det ganske vist: Peter er nu indehaver af titlen cand. act.

16. december 2004:
Peter fik omsider afleveret sit speciale den 8. december. Da vejleder først kommer retur fra Japan den 20. december, kan en karakter tidligst forventes sidst i januar.

21. september 2004:
Emilie er begyndt at skele på det højre øje. For at øjet ikke skal blive 'dovent', er hun begyndt at få skeleplaster på 3 dage om ugen.

Peter har lige afsluttet 2 ugers orlov fra arbejdet for at arbejde intensivt på specialet. Det var nogle lange dage foran computeren, men der er også sket pæne fremskridt.
Peters speciale-side kan du se en lille smule af det der bliver arbejdet med.

7. oktober 2003:
Emilie blev født ved kejsersnit i dag.
Alt gik godt, og mor og barn har det godt. Læs mere på Emilies side .

14. september 2003:
Emilie skal fødes ved kejsersnit den 8. oktober. Læs mere på Emilies side .

9. april 2003:
Ann er gravid! Terminen er sat til den 14. oktober 2003.

4. november 2002:
Peter har fået nyt job i PFA Pension pr. 1. december 2002!

19. marts 2002:
Vores ufødte datter er død. Hun blev født den 16. marts på Helsingør Sygehus. Læs mere på Selines side .

20. januar 2002:
Nyt på Simones side !

14. januar 2002:
Vores ny-designede hjemmeside er i luften. Du kan blandt meget andet se lidt om Simone, hendes kommende lillesøster (!) og vores husdyr.